I forhold til musik i skolerne så er denne tanke ikke så fjern for os, for vi er alle opvokset med musik og sang i skolen. Og man kan kun nikke genkendende til, at sang forener i de små klasser. Der er endda også dem, som siger, at musikundervisningen er en vigtig del af vores dannelsessystem. Men musik i skolen er én ting, kan sang virkelig gøre en forskel, når det kommer til virksomheder og integration?

Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation ved Aarhus Universitet, har fremhævet, at musik og sang bliver afgørende for Danmarks konkurrenceevne i fremtiden, idet at der bliver et behov for vores musiske jeg. Hvad betyder det lige præcis? Kort fortalt, betyder det, at de følelsesmæssige og sociale evner kommer i centrum. Og det bliver disse evner, som skal hjælpe os gennem den hårde internationale konkurrence. Gennem musik og sang er det muligt at pleje disse egenskaber. Grunden til dette er, at sang giver en form for livsglæde, og når du synger med andre, så vil man føle et bånd til hinanden. Ja, på en måde så er det kollektivet, som får en hjælpende hånd. Og i en virksomhed er dette ekstremt vigtigt, da en stærk virksomhedskultur vil være en ekstra motor på et konkurrencepræget marked. Dette er en interessant tanke, og der kunne være noget om ideen. Men spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at implementere i virksomheder, som har travlt. For slet ikke at nævne, at der er mange, som ikke har det helt godt med at synge offentligt.

Sang og integration virker ved første øjekast som en rigtig god ide. For som tidligere nævnt så skaber sang en form for samhørighed samt det er en uforpligtende måde at lære hinanden at kende på. Derudover er situationen ikke opstillet, idet alle bliver udfordret og er ligeværdige. Problemet her er dog, at der ikke er mange med anden etnisk baggrund, der melder sig ind i de utallige kor, der findes landet rundt. Hvilket i sig selv er et stort nok problem.

Selvom initiativet angående sang har nogle udfordringer, så er selve ideen beundringsværdig. Og det er en ny måde, hvorpå at imødekomme nogle af de udfordringer, som det danske samfund står overfor. Dog kan man forestille sig, at for at få dette implementeret, så kræver det hårdt arbejde. Men for nogle år siden så man et tvprogram på DR1, hvor dirigenten Frans Rasmussen kastede sig ud i at lave et kor i Vollsmose. Og man må sige, at sangen vandt i dette tilfælde, hvilket var et rigtig godt skridt på vejen.

Videre ind på sitet kan du læse mere om, hvad det vil sige at synge i kor.

Hvis du elsker at synge samt gerne vil dele din passion med andre sangentusiaster, så kan et kor være det rette sted for dig. At synge i kor er en passion for mange, og når du først er med i et kor, så vil du ikke kun forbedre din sang, du vil også opleve et fællesskab med de andre medlemmer i koret. At synge i kor er socialt og udfordrende. Og der er et kor for alle uanset aldre og køn.

Definitionen af et kor er i sin enkelthed en gruppe af sangere, som synger sammen. I et kor kan der synges unisont, som betyder, at alle stemmerne synger samme stemme og tone. Men det mest almindelige er dog at synge flerstemmigt, som er, når koret og sangerne inddeles i stemmerne sopran, alt, tenor og bas. Et kor kan både optræde sammen med et orkester eller a capella. Det er gerne helt op til korlederen eller kordirigenten at bestemme sangvalg med mere. Der er nogle kor, som ikke har en kordirigent. Disse kaldes for vokalgrupper.

I koret blomstrer og styrkes din sang, og ikke nok med det, så kommer sangene til at få et helt nyt twist, når flere mennesker synger på samme tid. De fleste kor mødes selvfølgelig for at synge, men mange gange så er målet at øve sig til et stævne, hvor man skal optræde med udvalgte sange. Disse stævneaktiviteter er med til at skabe og styrke sammenholdet, som ligeledes bærer koret gennem de forskellige stævner og konkurrencer.

Du kan læse mere om organisationen Kor72 inde på sitet, som er en organisation, som arbejder for at synliggøre kormusik.

Jeg kan ikke synge
Personligt har jeg ikke den skønneste sangstemme, og det er lidt angstprovokerende, når jeg bliver sat i situationer, hvor det kræver, at jeg synger med. For eksempel til jul når hele familien skal trampe rundt om juletræet. Så er det ikke mig, som synger højest, og det skyldes, at jeg ikke vil ødelægge den gode stemning med mislyde, som skærer i ørene. Men selvom vi ikke alle synger lige godt, så betyder det ikke, at man skal give op med det samme. Der er nogle musikpædagoger, som tror på, at vi alle kan lære synge. Det kræver bare træning, den rigtige teknik samt en masse gå-på-mod. Det vil sige, hvis du har en drøm om at synge i kor, så kan du med den rette træning nå dit mål. Nogle har bare nemmere ved det end andre. En ting er dog vigtigt at huske, det er sundt at synge, så hvis du har lyst til at synge med på din yndlingssang, når den kommer i radioen – så GØR det!!

Mange piger drømmer om at komme med i DR’s Pigekor, og derfor er konkurrencen også meget hård. Medlemmerne i koret er mellem 16 og 21 år, hvilket betyder, at man ikke kan være evighedsmedlem. Men hvis man bliver medlem af DR’s pigekor, så kan man forvente, at oplevelserne er mange. Pigekoret er nemlig ofte på turné. Ikke kun i Danmark, men også i udlandet. Faktisk besøger koret så varierende steder som Murmansk til Maribo, og hvert sted byder på nye indtryk og oplevelser.

DR fremme kortraditionen
Kortraditionen har altid været en vigtig del af den danske kultur. Og stadig i dag er der mange, som nyder at være medlem af et kor. Men i de seneste år har der været tilbagegang inden for korsang. Derfor fandt DR det nødvendigt at give traditionen et puf i den rigtige retning, og startede en korskole i 2001, som skulle styrke den musikalske udvikling. I april måned hvert år afholder korskolen optagelsesprøver for børn og unge i alderen 6-15 år, og disse konkurrerer for at får en plads i nogle af DR’s mange kor.
Man skal se korskolen, som det nederste lag af fødekæden inden for de forskellige DR elite kor, som omfatter SpireKoret (6-8 år), DR BørneKoret (9-11 år), DR JuniorKoret (11- 15 år), DR PigeKoret (16-21), DR KoncertKoret og elitekoret DR VokalEnsemblet. I dag tæller korskolen 200 børn og unge, så der er bestemt kamp om pladserne til de forskellige elitekor.

De yngre børn gennemgår selvfølgelig ikke den samme form for træning, som de unge og voksne. Men der bestræbes hele tiden på at lære og fremme medlemmernes stemmer og teknik. Det er kun med god træning, at man bliver en del af for eksempel DR’s pigekor, hvilket er et mål for mange af aspiranterne.

En ting er sikkert DR’s pigekor er en stolt tradition, og det er ikke kun god musik, det er ligeledes en fantastisk måde at udbrede kendskabet om Danmark og vores sangskat.

Kor72 er Danmarks størst kororganisation for det voksne publikum, og Kor72 har flere års erfaring, idet at den allerede blev stiftet i 1972. Kor72 blevet startet efter, at flere amatørkor og enkeltmedlemmer i hele Danmark gik sammen for at skabe en organisation, som kunne varetage deres interesser. Og landsorganisationens formål er da også at fremme amatørkorsang i hele Danmark. Kor72 består af et musikudvalg og forretningsudvalg, som sammen arbejder mod at få korsang ud over stepperne.

I begyndelsen havde Kor72 både voksne og unge medlemmer, men i 1989 var tilslutningen til de årlige gymnasiekorsstævner i Odense vokset så meget, at Kor72 besluttede sig for, at det var tid til at oprette en ungdomsafdeling (Kor72U). Dette blev gjort med hjælp fra Musik og Ungdom samt med tilskud fra DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd). Men i 1996 var Kor72U klar til at løsrive sig fra Musik og Ungdom, og dermed få fuld kontrol over det årlige tilskud fra DUF.

Kor72U primære fokus er de unge korsangere, og i årenes løb har organisationen afholdt større og mindre stævner for deres medlemmer. Kor72U samarbejder ligeledes med flere danske og udenlandske organisationer, men deres største og vigtigste samarbejdspartner er dog deres moderorganisation – Kor72. I 2007 efter at der havde været lidt dødvande i organisationen, kom der nyt blod til, og organisationen valgte at skifte navn til SYNG, da det blev vurderet, at det appellerede mere til det yngre publikum.

De primære medlemmer af de to kororganisationer er mennesker, som i forvejen synger i kor. Men folk som ikke er medlem af et kor, kan også blive medlem. Det er dog billigere at være medlem, hvis man er en del af et kor. Der er forskellige medlemsfordele for medlemmerne som blandt andet dirigentkurser og nodeudgivelser. Derudover bliver der hvert år afholdt flere stævner såsom Sommerstævnet, som er en begivenhed i slutningen af juli, som varer i fem dage. Der er plads til alle, og der er ligeledes mulighed for overnatning. Det er fem sjove dage, hvor musikken og samværet er i højsædet. Og det er bestemt også et stævne, man har lyst til at vende tilbage til år efter år.

Et af de mest kendte kor er DR’s pigekor, og du kan læse mere om dem videre ind på sitet.